Industrilamper

Brands
Afdækning
Kelvin
Montering
Lagervare/bestillingsvare

Viser alle 23 resultater

Industrilamper

Til industri og lager er det en nødvendighed med godt lys. Det er vigtigt, altid at sikre man har en god belysning på arbejdspladsen. I industrien er det særligt vigtigt, at der med belysningen opnås en høj jævnhed og lav blænding, det giver det bedste arbejdsmiljø og modvirker risikoen for arbejdsulykker. Hos Luminex laver vi en belysningsløsning der passer præcis til dit produktionslokale, værksted, lagerhal, fødevareproduktion og køle- fryselagerhaller, hvor krav til lux niveau, jævnhed og blænding angivet i DS 12464-1 opfyldes. Derved får du den helt rigtige industribelysning til dit erhverv.
Vores store udvalg af lamper til industrien, er nemme at installere på loft, væg eller nedhængt i kæde eller wire. Der kan vælges mellem forskellige styringer der via sensor regulerer belysninger i forhold til dagslys indfald og bevægelse i rummet. Styringen er med DALI således armaturerne kan indstilles til at virke i forskellige grupper eller individuelt. I områder hvor der ikke er bevægelse, kan lyset efter en indstillet tid dæmpe til et lavere niveau og ved bevægelse øge til det max. indstillede niveau. Dette giver optimal energibesparelse, uden helt at mørklægge et rum.

Hvilken IP / kapslingsklasse skal industrilamper have?
Luminex har mange forskellige produkt typer til industrien. Valg af produkt afhænger af om det er til produktion – lager – værksteder – køle/fryserum m.v. Produkterne skal til disse rum typer være konstrueret til det aktuelle miljø, der kan være fugtige, kolde og/eller støvede. Disse områder er opdelt i kategorier – kaldet IP klasser ( Ingress Protection ) Opdelingen spænder fra IP 20 til IP 67 – tallenes størrelse indikerer graden af beskyttelse. Det første ciffer angiver beskyttelse mod støv og det andet ciffer mod fugt. I nedenstående tabel er angivet hvilken beskyttelse de enkelte tal dækker.

Det første tal fortæller om graden af beskyttelse mod fremmedlegemer. Det andet tal om beskyttelsen mod fugt. Nedenfor i tabellen kan du se, hvilket tal der står for hvad:

IPX4 Beskyttelse mod fremmedlegemer
0 Ikke beskyttet
1 Beskyttet mod faste fremmedlegemer på 50 mm eller mere
2 Beskyttet mod faste fremmedlegemer på 12,5 mm eller mere
3 Beskyttet mod faste fremmedlegemer på 2,5 mm eller mere
4 Beskyttet mod faste fremmedlegemer på 1 mm eller mere
5 Støvskærmet
6 Støvtæt
IP4X Beskyttelse mod vand
0 Ikke beskyttet
1 Beskyttet mod vanddråber
2 Beskyttet mod vanddråber ved hældning på maksimalt 15 grader
3 Beskyttet mod regn
4 Beskyttet mod vandsprøjt
5 Beskyttet mod vandstråler
6 Beskyttet mod kraftige vandstråler
7 Beskyttet mod følgerne af forbigående nedsænkning i vand
8 Beskyttet mod følgerne af langvarig nedsænkning i vand

Hvad fortæller IK-klassificeringen/ slagfasthed?
En lampes modstandsdygtighed over for ydre påvirkninger såsom slag eller stød klassificeres ved hjælp af en IK-klasse.
Skalaen går fra IK00 til IK10. Hvor IK00 yder ingen særlig beskyttelse mod ydre påvirkninger, men en lampe, som klassificeres med IK10 skal derimod kunne tåle et direkte slag på 20 joule, som i praksis omtrent svarer til en 2 kg tung kugle, der slippes fra en højde på én meter. Denne klassificering er relevant, hvis lampen skal stå i områder, hvor den er ekstra udsat både i forhold til hærværk men også hvis den bliver ramt af værktøj, maskiner og produkter.

IK IK01 IK02 IK03 IK04 IK05 IK06 IK07 IK08 IK09 IK10
Joule 0,14J 0,2J 0,35J 0,5J 0,7J 1J 2J 5J 10J 20J

Industrilamper skal være med en høj lux der ikke er generende for øjnene. Ved at have et lager der er oplyst i alle kroge og kanter, sikres der et godt og sikkert arbejdsmiljø.
Vores industriarmaturer kan monteres direkte på loft og væg eller nedhænges i wire eller kæder.

Kom nemt i kontakt med Luminex

Udfyld formularen med dit spørgsmål og du vil få svar hurtigst muligt. Du kan også altid ringe til os på (+45) 76 26 67 00

Nyhedsbrev

Lys er ikke bare lys.
Den optimale løsning tager både hensyn til økonomi, miljø, design og ikke mindst, hvordan lyset skal benyttes og af hvem.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret. Du kan til hver en tid framelde dig igen.

* skal udfyldes

Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, accepterer jeg at Luminex.dk indsamler mine persondata igennem denne formular.

Forespørgsel af produkt

Udfyld nedenstående formular og bliv ringet op af en af vores rådgiver inden længe.

Bliv ringet op

Udfyld nedenstående formular og bliv ringet op af en af vores rådgiver inden længe.